MERCEDES-AMG PETRONAS MOTORSPORT

Epsons globale samarbejde med Mercedes-AMG Petronas Motorsport samler to verdenskendte brands, som satser kompromisløst på innovation, globalt lederskab og produkter i høj kvalitet.

Som team styrer vi mod global succes

Epson er stolt over at være officiel teampartner for Mercedes AMG Petronas Motorsport.

Eftersom teknologiens og motorsportens verden udvikler sig med rasende hastighed, fortsætter Epson med at støtte et af de stærkeste teams i Formula One™ gennem innovation.

Epsons position som global teknologisk leder i kombination med Mercedes AMG Petronas Motorsports position som verdensmestre med en sublim teknisk ekspertise sikrer et særdeles velsmurt samarbejde.

"Epsons brug af innovativ teknologi til at levere ydeevne er perfekt i tråd med det, vi stræber efter at opnå i Formula One™."

Toto Wolff, chef for Mercedes-Benz Motorsport

Produktintegration

Mere end 150 Epson produkter er i øjeblikket integreret på tværs af forskellige afdelinger hos de regerende Formula One™-verdensmestre - blandt andet inkjetprintere, scannere, 3LCD-projektorer og wearables.

Epson teknologier og produkter sikrer større effektivitet og bedre kommunikation mellem kørere, teknikere og teammedlemmer, så de kan præstere optimalt både på banen og på fabrikken.

Storformatprintere

De designforskelle, der skaber en verdensmester

En Formel 1-bils præstation på løbsdagen bestemmes i designfasen. Hos Mercedes-AMG Petronas Motorsport er det en konstant designcyklus med udvikling hele året, samtidig med at bilen til næste års sæson er i tankerne.

Epsons SureColor-printere spiller en afgørende rolle i denne proces. De fremstiller store, detaljerede CAD-farvetegninger i høj kvalitet, der bruges som reference i alle designfaserne.

Et afgørende krav er muligheden for at udskrive, scanne og kopiere i farver. Dette giver teknikerne mulighed for klart at identificere mål, tolerancer og områder, der kan forbedre bilens styrker og fjerne svagheder.

Teamet bruger Epson SureColor T5200, en effektiv storformatprinter med alsidig medieunderstøttelse af CAD-, GIS- og POS-applikationer.

Find ud af mere om Epson SC-T-serien og vores fulde sortiment af storformatprintere

FÅ MERE AT VIDE

"De klare farver og tydelige streger, som Epson SureColor T5200 leverer, kan trække et bestemt område frem, så det ikke falder i med baggrunden. Det er uhyre vigtigt, når vi træffer beslutninger om bilen og dens design."

Matt Harris, it-chef hos Mercedes-AMG Petronas Motorsport

Mærkatprintere

Kommunikation med kørerne

Formula One introducerede strengere bekendtgørelser vedrørende radiokommunikation for 2016-sæsonen. Ingeniørerne måtte tage nye metoder i brug for at hjælpe kørerne med at huske på de seneste procedurer under løbene. Når selv brøkdele af et millisekund tæller med, er det yderst vigtigt at have redskaber til at minde kørerne om, hvordan de skal reagere i forskellige situationer.

Epsons ColorWorks-mærkatprintere var løsningen. Teamet bruger dem til at udskrive vejledninger i klare farver, der hurtigt kan klæbes fast på rattet og i cockpittet i de berømte Silver Arrows mellem sessionerne og på startfeltet få minutter før løbet. Selvom det ikke længere er et regelmæssigt krav, fortsætter teamet med at anvende ColorWorks efter behov.

Hver sæson transporterer teamet deres løbsudstyr rundt i hele verden. Når de ankommer til en ny løbslokalitet, er forberedelsestiden til løbet meget kort. Epsons LabelWorks-printere bruges til at fremstille mærkater, som sættes på løbsudstyret, så man hurtigt og effektivt kan pakke det ned og sætte det op igen hver løbsweekend, hvor hvert sparet minut er afgørende for at bevare forspringet.

Teamet bruger Epson ColorWorks TM-C3500 til mærkatudskrivning i farver i høj kvalitet og LabelWorks LW-Z900FK til hurtig mærkatudskrivning i krævende omgivelser.

Få mere at vide om Epsons ColorWorks- og LabelWorks-sortimenter

FÅ MERE AT VIDE OM COLORWORKS FÅ MERE AT VIDE OM LABELWORKS

"Alt ændrer sig lynhurtigt mellem omgangene, og derfor er det meget vigtigt for teamet, at man kan udskrive mærkater med klare instruktioner så hurtigt som muligt."

Marcus Dudley, Performance Engineer hos Mercedes-AMG Petronas Motorsport

Printere

Effektivitet, pålidelighed og ydeevne er vigtig

Epsons alsidige WorkForce Pro RIPS-printersortiment bruges i hele teamet - fra fabrikken, hvor de anvendes til udskrivning af dokumenter og samlingsinstruktioner, til racerbanen, hvor de spiller en vigtig rolle for teknikere og kørere.

Mercedes-AMG Petronas Motorsport transporterer deres løbsudstyr til mere end 20 lande over hele verden. Det kan derfor ligge i transportcontainere i op til tre måneder. Ved ankomst skal printerne være i perfekt stand, så teamet kan fokusere på løbet.

Der er ikke altid en pålidelig strømkilde langs med banen, men teamet kan give andet vigtigt udstyr forrang, eftersom Epson WorkForce Pro RIPS-printere har et lavt strømforbrug. Deres effektivitet betyder også, at der ikke skal skiftes blækpatroner i baneområdet, hvilket sparer vigtig tid og arbejdskraft.

Teamet bruger Epsons WorkForce Pro RIPS-printere, som bruger op til 96 % mindre energi end konkurrerende farvelaserprintere.

Find ud af mere om Epsons WorkForce Pro RIPS-sortiment

FÅ MERE AT VIDE

"Skiftet fra laserprintere til Epsons inkjetprintere betyder ikke kun, at vi får en bedre udskriftskvalitet, men da printhovederne ikke beskadiges under transport, er de klar til brug, så snart vi er fremme. Vi tager ganske enkelt vores Epson printerne ud af kassen, og så er de klar til at udskrive."

Matt Harris, it-chef hos Mercedes-AMG Petronas Motorsport

Moverio smart eyewear

Et kig på fremtiden for racerløb

Mercedes-AMG Petronas Motorsport-garagen tilbyder en enestående Augmented Reality-oplevelse ved hvert af de 20 Formula One™-løb. Epson Moverio smart glasses giver denne spændende verden liv ved at gøre det muligt for de besøgende i garagen at komme bag scenen og udforske en af de mest tekniske og præcise sportsgrene i verden.

Ved at bruge Epsons innovative wearable-teknologi kan de besøgende indtage garagens omgivelser, mens projiceret materiale overlejres på deres smart glasses. Dette giver dem mulighed for at bevare en fysisk realitet, mens de oplever anatomien af et pitstop i slowmotion - eller på pitvæggen lærer om teknikernes roller under et løb.

Moverios indbyggede kamera, gyroskop, GPS og andre sensorer gør det muligt for softwaren at forstå brugernes bevægelser og omgivelser, så de får innovative oplevelser som aldrig før.

Teamet bruger Epsons Moverio BT-300 smart glasses, som benytter Epsons banebrydende, siliciumbaserede, digitale OLED-skærmteknologi.

FÅ MERE AT VIDE

"Alt tyder på, at wearable-teknologi vil vinde stadigt mere frem, og at behovet for disse oplevelser vil stige. Der er ingen konkurrenter, der kommer op på siden af de standarder, som Epson har sat med Moverio."

Victoria Vowles, Marketing Operations Director hos Mercedes-AMG Petronas Motorsport

Epsons løsninger til robotbranchen

Bertie, der er filmet i forbindelse med vores partnere hos Mercedes AMG-Petronas Motorsport, er baseret på den nye WorkSense W-01 Robot. Bertie er udstyret med en masse interne sensorer til hurtig indlæring og er ekstremt drillesyg.

Få mere at vide om Epsons løsninger til robotbranchen

Tidslinje

Det har været en spændende tid, siden Epson indledte samarbejdet med Mercedes AMG-Petronas i 2015. Du kan læse om nogle af vores samarbejdsprojekter her.

Epson og Mercedes-AMG Petronas Motorsport annoncerer globalt samarbejde

Epson indgik officielt teamsamarbejde med Mercedes-AMG Petronas Motorsport om at levere ekspertise inden for inkjetprintere, scannere, 3LCD-projektorer og wearables.

"Vi er glade for at byde Epson velkommen til Mercedes-AMG Petronas Motorsport. Det er altid en fornøjelse at arbejde sammen med visionære virksomheder, og Epsons produkter er det naturlige valg for os, både når det gælder produktion og løbsafvikling. Vi ser frem til den kommende sæson og til mange succesrige år som samarbejdspartnere."

Toto Wolff, chef for Mercedes-Benz Motorsport

FÅ MERE AT VIDE

Ægte farver

Lewis Hamilton, der kører for Mercedes-AMG Petronas Motorsport og er blevet Formel 1-verdensmester tre gange, tager et kig på de imponerende Epson True Colours-projektorer.

Epson projektorer gengiver lige stærkt output for hvidt lys og output for farvet lys (CLO), hvilket betyder, at de gengiver lysstærke, levende farver selv i stærkt oplyste lokaler.

FÅ MERE AT VIDE

Lewis Gets Inked

Lewis Hamilton er stjerne i en film med glimt i øjet. Denne underholdende film er skabt af Epson i samarbejde med Mercedes-AMG Petronas Motorsport for at markere lanceringen af Epsons EcoTank-printer og sigter mod at fremhæve den revolutionerende, genopfyldelige blækbeholderteknologi og den store mængde blæk, der leveres med printerne.

FÅ MERE AT VIDE

#DrivenbyEpson

Mercedes-AMG Petronas Motorsport-teamet understøttes af Epsons præcisionsteknologi i alle faser.

FÅ MERE AT VIDE

Teknisk montageudfordring

Vi udfordrede et medlem af Mercedes-AMG Motorsport-teamet og en Epson-tekniker til at bytte job og gå direkte i gang med at bygge en bagvinge og en printer med hjælp fra Epson Moverio Pro BT-200 smart glasses. Klarede de udfordringen?

FÅ MERE AT VIDE

Den finske Formula One™-stjerne Valtteri Bottas hjælper Epson med at forklare, hvorfor den finske grundskole klarer sig så godt

Epson bekræfter vigtigheden af interaktiv teknologi og store skærmstørrelser til at støtte uddannelsesstandarder

SE VIDEO

Utrolig holdbarhed

Det kræver utrolig holdbarhed at blive firedobbelt verdensmester som Lewis Hamilton i Formula One™. Lewis skal være i sin allerbedste form for at fortsætte med at levere, omgang efter omgang.

FÅ MERE AT VIDE

Forpligtelse til et bæredygtigt Formel One-samfund

Erfaringerne fra Mercedes-AMG Petronas Motorsports forskellige udviklingsprojekter, f.eks. brændstofeffektive hybridmotorer, vil komme almindelige køretøjer til gavn i de kommende år og bidrage til væsentligt forbedret brændstofeffektivitet og reducerede udledninger.

På samme måde er Epson på forkant med at sikre, at den miljømæssige påvirkning af vores produkter reduceres væsentligt, både i fremstillingsprocessen og gennem hele produktets levetid.

Epson bidrager til udviklingen af et bæredygtigt Formel 1-samfund gennem vores samarbejde.

FÅ MERE AT VIDE OM EPSON

Epson har altid været forud for sin tid. Bogstavelig talt. Firmaet blev grundlagt i 1942 som en lille urfremstillingsfabrik - Daiwa Kogyo Ltd. (senere Seiko) - og var senere officiel tidstager til OL i Tokyo i 1964 med registrering og udskrivning af atleternes resultater.

FÅ MERE AT VIDE

  • Omgange
  • KM OMGANGSLÆNGDE
  • KM LØBSAFSTAND

:

:

:

Få mere at vide om Mercedes-AMG Petronas Motorsport

  1. Dette websted er uofficielt og er ikke knyttet på nogen måde til Formula One-gruppen af virksomheder. F1, FORMULA ONE, FORMULA 1, FIA FORMULA ONE WORLD CHAMPIONSHIP, GRAND PRIX og relaterede mærker er varemærker tilhørende Formula One Licensing B.V.
  1. Du finder yderligere oplysninger på www.epson.dk/inkjetsaving.