XL Print

Det skal kunne betale sig at printe stort

En storformatprinter skal ikke bare kunne printe i høj kvalitet og på alle slags materialer - den skal også kunne betale sig.

Faktisk var opgaven krystalklar. XL Print på Nørrebro i København havde en forretningsmulighed. De kunne vinde en opgave med at levere foliereklame til busser. Men det krævede den rigtige printer, med det rigtige blækforbrug og til den rigtige pris.

"Vi gik efter prisen. Jeg ved godt at det lyder lidt kedeligt – og det ville være mere politisk korrekt at sige at, vi gik efter noget andet. Men skulle vi tage ordren på buslangsiderne, krævede det, at vi kunne printe til den rigtige pris. Epson leverede det rigtige tilbud - faktisk det eneste tilbud der var brugbart", siger stifter og direktør Jacob Stiedl, fra XL Print.

Høj kvalitet - også når du kommer tæt på

Da XL Print fik muligheden for at påtage sig opgaven at printe foliereklamer til buslangsider til en fast pris, var det også muligt at lave en beregning af det forventede blækforbrug, folieforbrug, tidsforbrug og andre løbende omkostninger. Det samlede regnestykke skulle sikre, at business casen også ville ende med et overskud, hvilket naturligt nok var helt essentielt for XL Print.

"Vi printer for at tjene penge - men det er klart, at vi kun gør det, så længe vi også kan levere nogle produkter, der har en kvalitet, der matcher prisen. Epsons SureColor printere leverer i meget høj kvalitet. Jeg vil næsten sige uhørt høj kvalitet sammenlignet med nogle af de andre ting, vi har set. Samtidig kører de rimeligt hurtigt og helt stabilt, så det har ikke været nødvendigt at bruge kostbar tid på service og reparationer", siger Jacob Stiedl.

De to SureColor S50600 printere er leveret og installeret af Epson Danmark, som en del af Epson Print & Save*. Printløsningen kører sikkert og stabilt med det forventede blækforbrug.

Man skal kunne stole på sin leverandør

"Det er nogle gode printere. Printer vi på folie, der skal bruges udendørs, gør sammensætningen af vinyl, lim og varme det dog nødvendigt med ekstra udluftning. Men når de så kører ved den optimale hastighed, får man et produkt, der ser fantastisk ud - også når man er tæt på, hvilket er usædvanligt for denne type Signage printere", siger Jacob Stiedl.

Epsons SureColor S50600 printere har to printhoveder, der kører to sæt CMYK-blæk (eller CMYK + hvid til model med fem farver) samtidig, hvilket gør det muligt at udskrive op til 51 m2/time. Epson Danmark leverede først business case beregningen og siden printerne i 2014, og printerne har kørt lige siden. XL Print forventer at producere op mod 65000 print om året på de to maskiner.

"For os betyder det ekstremt meget, at vi har de rigtige leverandører. At man har en leverandør, man kan lave aftaler med, og aftaler der holder. Man kan sagtens lave en masse papirarbejde og kontrakter - men dem laver man jo mest for ikke at bruge dem. Det optimale samarbejde bygger på, at jeg stoler på, at Epsons beregning holder, og at de hjælper mig, hvis der opstår problemer", påpeger Jacob Stiedl.

Fakta:

Epson SureColor SC-S50600 (5C)

SC-S50600-printeren er designet til at levere en meget høj effektivitet og bruger to Thin Film Piezo-printhoveder, der kører to sæt CMYK-blæk (eller CMYK + hvid til model med fem farver) samtidig, hvilket gør det muligt at udskrive op til 51 m2/time. En indbygget tørrer sørger for, at udskrifterne hurtigt er klar, og Epson øger produktiviteten yderligere ved at inkludere en ekstra tørreenhed som standard.

En person kan isætte ny rulle ved hjælp af bøsningssystemet på bagsiden, og håndtaget til påfyldning af medie er praktisk tilgængeligt både foran og bag på printeren. Tungere ruller med en vægt på op til 80 kg kan nemt isættes ved hjælp af printerens valgfrie system til tunge ruller.

SC-S50600-printeren optimerer automatisk håndtering af medier og indstilling af printhovedet til medietypen og justerer automatisk mediespændingen for at sikre en præcis fremføring af medier. Fremføringsjusteringer kan foretages under udskrivning uden at stoppe og genstarte.

SC-S50600-printeren kan producere alt, lige fra plakater og skilte til overtræk til køretøjer. Den udskriver pålideligt og omkostningseffektivt på vinyl, lærred, gennemsigtig film, fotografisk papir og en række populære bannermedier i bredder op til 162,6 cm. Modellen med fem farver kan producere hvide tryk i høj kvalitet både på mørke og transparente medier. Udskrifterne er lysfaste i tre år udendørs uden laminering*.

SC-S50600-printeren er mere miljøvenlig og kan bruges i kontormiljøer, idet den ikke kræver ekstra ventilation. Miljøpåvirkninger og energiforbrug reduceres yderligere, fordi printeren er strømbesparende og ENERGY STAR-klassificeret

*Epson Print & Save er en professionel servicepakke med administrerede udskriftstjenester. Denne praktiske løsning er tiltrækkende for kunderne, fordi de kan reducere omkostninger, holde styr på budgetter og have ro i sindet. For dig giver det øjeblikkelig indtjening fra det øjeblik en virksomhed tilmelder sig, plus muligheden for sikre kontrakter baseret på gentagne køb.