Se tingene på din måde med Epsons banebrydende, smarte briller

Slip kræfterne løs i en udvidet virkelighed med den mindre og lettere Moverio BT-200

Se tingene på din måde med Epsons banebrydende, smarte briller

7.januar 2014 – Med Moverio BT-200 introducerer Epson en ny måde at se verden på med den første AR-enhed (Augmented Reality - udvidet virkelighed), der kan bruges, når du er på farten eller hjemme. Disse andengenerations, gennemsigtige, binokulære, smarte briller bygger på successen fra BT-100 og er kun halvt så store og 60 % lettere – med en vægt på kun 88 g[1]. BT-200, der leveres fra maj 2014 og er prissat til €699, slipper det ubegrænsede potentiale i AR løs for udviklere, der ønsker at skabe apps til forbrugeren og forretningsområdet.

Transportabel teknologi er fremtiden– Den nye Moverio er spækket med egenskaber og funktionalitet til AR og giver en digital, forbedret visning af den virkelige verden. Sansebaseret teknologi, der inkluderer et frontvendt kamera, gyroskop, GPS-system, kompas og accelerometer, gør det muligt for enheden nøjagtigt at opfatte en brugers bevægelser og verden omkring vedkommende.

Hans Dummer, chef for Visual Imaging hos Epson Europe, siger: "Forbrugertransportabel elektronik repræsenterer et vigtigt vækstsegment med en prognosticeret værdi for hele verden på over $8 milliarder i 2013, og den vil vokse til næsten $19 milliarder i 2017[2]. Ved at benytte denne voksende efterspørgsel efter transportabel teknologi har vi udviklet BT-200 - den eneste økonomisk overkommelige[3], binokulære, gennemsigtige enhed af sin slags på markedet, der projicerer indhold over hele en betragters synsvinkel. Det er ikke bare snak, det er et reelt tilbud. Vi har været på dette marked med et konkret produkt, der er blevet solgt siden 2011."

Apps, leveret til dig – Moverio-appsmarkedet udnytter BT-200's opdaterbare, åbne Android-platform bedst muligt og giver brugerne adgang til specialdesignede apps. Udviklernes websted går live i marts, hvor udviklere vil finde alle de værktøjer og oplysninger, der er nødvendige for at opbygge apps til Moverio, så de kan blive kommercielt tilgængelige i maj. Ud over at kunne anvendes privat kan BT-200 også anvendes som et meget effektivt visuelt værktøj på en lang række kommercielle og vertikale markeder, herunder undervisning, logistik, videnskab, medicin, sikkerhed, uddannelse mm.

BT-200 giver brugere en skærmopfattelse på op til 812 cm (320") i qHD-opløsning. Ikke alene udnytter den AR-software bedst muligt, brugerne kan også se 2D- og 3D-film med integreret Dolby Digital Plus-lyd. Oplev film, spil og apps på en ny måde. Tag styringen med den brugervenlige multi-touch trackpad og kør applikationerne på Moverio's hurtige 1,2 GHz Dual Core-processor. Densbatterilevetid på op til seks timer sikrer, at du ikke løber tør for strøm, når du er på farten.

Opret forbindelse til internettet via Wi-Fi og download apps fra Moverio Apps Market til en 8 GB intern hukommelse eller forøg hukommelseskapaciteten med op til 32 GB ved brug af et SD-kort. BT-200 kan også oprette forbindelse til andre enheder, herunder smartphones ved brug af Bluetooth 3.0, USB OTG, DLNA og Miracast[4].

Nøglefunktioner:

De eneste binokulære, smarte gennemsigtige briller på markedet – perfekt til at slippe potentialet i udvidet virkelighed løs

Opfattet billede på op til 812 cm i qHD-opløsning

Wi-Fi-, Bluetooth 3.0-, USB OTG- og Miracast-[5]tilslutning

Indbyggede sensorer inklusive et kamera, et gyroskop, en GPS, et accelerometer, et kompas og en mikrofon

1,2 GHz Dual Core-processor og 1 GB RAM

8 GB intern hukommelse med mulighed for at tilføje op til 32 GB yderligere hukommelse med et SD-kort

Batterilevetid på op til seks timer

Kører på Android 4.0.4

Med Dolby Digital Plus kan brugerne fordybe sig i biograflignende surroundsound

Kompakt og let design

Se 3D indhold side om side

For yderligere information kontakt

Christina Møss, Marketing Services Specialist, Epson Danmark
E-mail: christina.moss@epson.eu / Mobile: +45 2344 8404 / Office: +45 4450 8585 / www.epson.dk

Besked til editor:

Om Epson

Epson er en globalt førende og innovativ producent af billedbehandlingsudstyr og er dedikeret til at overgå kundernes forventninger med sine kompakte, energibesparende og præcise teknologier. Produktudbuddet spænder over printere og 3LCD-projektorer til virksomheder og private til sensorer og andre mikroenheder.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 72.000 medarbejdere i 94 virksomheder verden over og er stolt over at kunne bidrage til det globale miljø og til de samfund, gruppen opererer i. http://global.epson.com

Om Epson Europe
Epson Europe B.V., Amsterdam er gruppens regionale hovedkvarter for Europa,

Mellemøsten, Rusland og Afrika. Epson Europe opnåede med sine 1.655 ansatte i regnskabsåret 2012 en omsætning på 1.583 mio. EUR. http://www.epson-europe.com

Miljøvision 2050
http://eco.epson.com

 

[1] Vægt inkluderer ikke et kabel.

[2] Kilde: Futuresource Consulting, markedsrapport over transportabel teknologi, november 2013.

[3] Epson produkt RRP €699. Billigste konkurrentprodukt med tilsvarende funktioner leveres til €4.699. Data er taget fra producenternes websteder og er korrekte fra og med november 2013.

[4]Epson påtænker at søge Wi-Fi og Wi-Fi CERTIFIED Miracast™-certificering fra Wi-Fi Alliance®.

[5]Epson påtænker at søge Wi-Fi og Wi-Fi CERTIFIED Miracast™-certificering fra Wi-Fi Alliance®.