Printerfarme - en ny trend med stigende popularitet og udbytte

Printerfarme - en ny trend med stigende popularitet og udbytte

Jeg rejser en del rundt i Europa og besøger kommercielle virksomheder inden for udskrivning, der tilbyder en lang række serviceydelser. Jeg har bemærket en ny trend af stor betydning - printerfarme. Det betyder, at virksomheder investerer i meget pålidelige, mindre printere af høj kvalitet i samme design for at levere en kalibreret og ensartet ydeevne - i stedet for at købe en meget stor printer til store udskrivningsmængder.

Vores professionelle udskrivningskunder søger i stigende grad alsidighed i forhold til, hvad de kan udskrive, for at maksimere potentielle salg. På samme tid vil de have de mest effektive måder til styring af produktionsomkostninger. Jeg ser derfor et stigende antal virksomheder, der investerer i skalerbare teknologier, som kan bruge flere blæksæt eller køre en række medier samtidig, og som er meget pålidelige.

Denne tilgang giver virksomhederne alsidigheden til ikke blot at sprede et job over flere printere men også til at køre flere job over flere printere, velvidende at kvaliteten vil være præcis den samme. Nogle af vores bredformatkunder styrer en flåde på 6, 10, 14 eller flere printere. Vi begynder også at se den samme trend i den industrielle mærkatsektor, efterhånden som virksomheder gør deres SurePress-enheder mere alsidige.

Skønheden ved printerfarme er, at virksomhederne undgår at lave en enkelt stor investering i en maskine, som skal arbejde hårdt i mange år for at opnå investeringsafkast. I stedet kan de trinvis og jævnligt gøre økonomiske investeringer i nye printere for at udnytte fordelen ved den teknologiske udvikling.

PhotoBox er et perfekt eksempel på printerfarme. Virksomheden bruger over 20 enheder bestående af blot to Epson SureColor-printermodeller af et meget tilsvarende design til at fremstille alle deres skræddersyede fotolærreder - på alle ønskede kvalitetsniveauer. De fremstiller tusindvis af udskrifter om dagen, alle ugens dage - og toppede med over 12.000 individuelle lærreder hver dag hen over julen!

Lærredudskrivning hos PhotoBox er derfor en meget strømlinet drift. Billeder, der modtages via et hvilket som helst af de 18 regionale websteder, indlejres automatisk i partier af hele ruller inden udskrivning på en SureColor-printer og før tilskæring og efterbehandling. Hele processen - lige fra ordremodtagelse til -afsendelse - tager typisk under 24 timer.

Printerfarmmodellen er perfekt til denne type miljø. Produktionen kan skaleres op eller ned over flere enheder via et udvalg af medier, og printernedetid synes at have minimal virkning.

Det er ikke kun inden for skiltning, fotolærredudskrivning og mærkatproduktion, at printerfarme stiger i popularitet. De største kunder af Robustelli MonnaLisa-printeren (der udskriver direkte på stof) har printerfarme på over 10 systemer. Den samme trend er begyndt at dukke op med den nye SureColor F9200-farvesublimeringsprinter, og forhandlere er i gang med at udskifte analoge fotolaboratorier med flere SureLab D700-enheder.

Hos Epson integrerer vi nu disse behov i vores printerdesign i den tidligste planlægningsfase. Vores kerneprincipper inden for kompakt form, høj præcision og energieffektivitet gør sig især gældende til at designe printere, der er ideelle til printerfarme.