PANEL OFFENTLIGGJORT TIL EPSONS FØRSTE "VIND EN ROBOT"-KONKURRENCE I EUROPA, MELLEMØSTEN OG RUSLAND

Eksperter inden for robotteknik fra branchen, den akademiske verden og politik er blevet offentliggjort, nu hvor konkurrencen går ind i sin sidste måned

PANEL OFFENTLIGGJORT TIL EPSONS FØRSTE

Epson er stolte af at kunne offentliggøre panelet til "Vind en robot"-konkurrencen i 2018, der består af fem europæiske eksperter fra branchen, den akademiske verden og politik. De skal bedømme bidragene til den første konkurrence nogensinde for Europa, Mellemøsten og Rusland, der giver mulighed for at vinde robotter fra Epsons T-serie. Konkurrencen stiller den nyeste teknologi til rådighed for fremtidens hænder: universiteter, højere uddannelsesanstalter og forskningsinstitutioner har alle travlt med at skabe ideer, der understøtter væksten, udviklingen og konkurrenceevnen inden for robotteknik og automatisering.

Panelet påbegynder bedømmelsen til konkurrencen i januar efter en udvælgelse blandt alle modtagne bidrag. De udvalgte deltagere inviteres til at præsentere deres løsninger til panelet ved en live bedømmelsessession. Deadline for indsendelse af bidrag er d. 15. december 2018.

De fem panelmedlemmer er:

  • Eva Kaili, medlem af Europa-Parlamentet, leder af den græske socialdemokratiske delegation (PASOK/Elia), formand for Europa-Parlamentets Science and Technology Options Assessment-organ (STOA)
  • Patrick Schwarzkopf, adm. direktør i VDMA Robotics + Automation
  • Professor Darwin Caldwell, forskningsdirektør ved det italienske Institut for teknologi i Genova i Italien og gæsteprofessor i Department of Automatic Control and Systems Engineering på Sheffield Universitet
  • Dr. Imre Paniti, MTA-SZTAKI, Institut for computervidenskab og -kontrol, det ungarske Videnskabsakademi
  • Hr. Yoshifumi Yoshida, Executive Officer hos Epson og tidligere COO, Robotics Solutions Operations Division

 

Volker Spanier, Head of Robotics Solutions for Epson Europa, afslørede i dag panelmedlemmerne således: "Det er fantastisk at have denne kombination af erfaring, kompetencer og geografisk repræsentation i panelet til denne første udgave af Epsons "Vind en robot"-konkurrence. Panelet skal vurdere værdien af de udvalgte projekter i forhold til alle aspekter af automatiseringsudvikling og derpå udvælge et vinderprojekt, der demonstrerer ægte innovation inden for robotteknik."

Han tilføjede: "Interessen, som denne konkurrence allerede har skabt på tværs af hele EMEAR-området, har været inspirerende og afspejler den næste generations reelle og presserende ønske om bedre forståelse og udvikling af løsninger inden for robotteknik og automatisering. At kunne understøtte praktisk erfaring for studerende og forskningsorganer samt udvikling af digitale færdigheder og viden er noget Epson som virksomhed grundlæggende bestræber sig på."

Epson er en førende robotproducent, der stræber efter at gøre robotteknik mere tilgængelig på tværs af brancher og til både små og store virksomheder gennem et særdeles skalerbart og fleksibelt robotsortiment, der inkluderer alt fra den nyeste dobbeltarm-teknologi i WorkSense W-01 til de mere prisvenlige T3-, T6- og VT6-modeller, der tilbyder tilstrækkelig robotfunktionalitet.

Få flere oplysninger om konkurrencen, inklusive regler for deltagelse, her https://www.epson.eu/robots-contest. Epson offentliggør også interviews med panelmedlemmer på konkurrencens hjemmeside inden for de kommende uger.