Hvorfor jeg mener, at monozukuri ikke bare er kunsten at fremstille men også en kunst for samfundet

En passion for teknologi

Hvorfor jeg mener, at monozukuri ikke bare er kunsten at fremstille men også en kunst for samfundet

Da jeg startede som tekniker i printerbranchen i slutningen af 1970'erne, havde jeg ikke forestillet mig, at Epson skulle blive til den virksomhed, som den er i dag: En globalt førende teknologivirksomhed med en mission om at forbedre samfundet og den verden vi lever i. Det overrasker mange, at Epson er meget mere end en printervirksomhed, og i en tid, hvor vi er omringet af teknologi, ønsker jeg, at folk skal have kendskab til de teknologiske fremskridt, som Epson er foregangsmand for. Vi har en passion for at åbne nye domæner med vores originale teknologier, og det er denne stræben efter at prøve nye ting og ønsket om at gå i retning af det uventede, der er brug for, når vi bevæger os ind i en æra, hvor teknologi bliver stadigt mere integreret i vores liv. Folk accepterer modvilligt de fordele, som teknologi bringer ind på deres arbejdsplads i form af større produktivitet, men føler sig samtidig stadig mere fremmedgjorte og afvisende. Som producenter er det vores opgave at fjerne denne frygt og skabe produkter, der hjælper med at løse virkelige problemer og forbedre menneskers liv. Det er vores ansvar at integrere teknologi på arbejdspladsen, og som samfund er det vores rolle at acceptere de muligheder, som teknologien repræsenterer. 

En positiv kraft i samfundet

Men jeg må indrømme, at vores virksomhed ikke altid har været så kundefokuseret, og at der var en gang, hvor vi skelede mere i retning af konkurrenterne end mod kunden. Da jeg blev præsident, besluttede jeg at fokusere på et mål om at blive en uundværlig virksomhed, der fungerer som en positiv kraft i samfund. Jeg har altid værdsat vores traditionelle, japanske ånd i monozukuri– kunsten og videnskaben i produktion - i at bevare jordforbindelsen og være i stand til at levere innovative produkter på markedet, og jeg mente, det var på tide at vende tilbage til disse rødder. Monozukurihar været hjertet i alt, hvad vi foretager os, da vi begyndte at fremstille højpræcisionsdele til ure for 75 år siden, og mens mange af vores konkurrenter outsourcer produktion, er vi stolte over vores vertikalt integrerede forretningsmodel, der betyder, at vi ikke kun fremstiller vores egne produkter, vi bevarer også muligheden for at afspejle kundernes behov i design og fremstilling af disse produkter. Det er imidlertid ikke kun en filosofi, der kommer til udtryk i hvert produkt fra Epson. Det er en filosofi, der anvendes på den måde, vi driver virksomhed på, og jeg mener, at disse gammeldags værdier kan anvendes i nutidens verden, og at de stadig vil være en del af morgendagens verden. Efterhånden som vi bevæger os ind i en æra, hvor mange føler sig usikre på, hvad fremtiden byder, er der to principper inden for monozukuri, som jeg tror, vil vække genklang i nutidens samfund. 

Fokus på kunden

Det første område handler om " fokus på kunden”. Selvom det er vigtigt at have en vision - både som enkeltpersoner og som organisation - skal denne vision være realistisk og opfylde behovene hos menneskene omkring os. Det var lige præcis denne tilgang, vi fulgte, da vi så på udviklingen af Epsons Moverio-sortiment af smart glasses. Hvor andre har tilrettet sortiment til forbrugeren, så Epson en unik mulighed for at udvikle et produkt, der passer til industri og forretningsbehov. På trods af at der var mange retninger, man kunne have valgt at føre produktet i, lyttede vi til, hvad vores kunder ønskede - f.eks. en mere holdbar og robust struktur, et kamera i højere kvalitet og en længere batterilevetid. Vi ønskede at skabe et unikt produkt, et som andre ikke kan kopiere, på grund af Epson teknologien i produktet. Dette har resulteret i et meget anvendeligt produkt, som har haft en voksende succes på markedet og til en model, som vi fortsætter med at justere, efterhånden som industriens krav udvikler sig.

Kontinuerlig forbedring

Det andet område er bygget omkring "Kontinuerlig forbedring . Alt, hvad vi gør, skal være centreret om at fokusere på et større mål og anvende en målrettet tilgang og generere løbende forbedringer, der giver os mulighed for at opnå dette mål. Denne mentalitet giver os styrke til at fortsætte, selv når vi stilles over for udfordringer, og andre omkring os måske giver op. Det var med denne styrke kombineret med vores vision for udskrivning, at mit team og jeg sidst i 80erne begyndte at forestille os de fremtidige muligheder, som piezo-teknologi kunne tilføre udskrivningsdomænet. I 1990erne bar dette frugt, da jeg fik ansvaret for et projektudviklingsteam af 80 dygtige teknikere, som startede med at gøre Micro Piezo-teknologien kommerciel. I dag har vi en af de mest innovative inkjetprinterserier, der bruger denne teknologi, og som tilfører kunderne en stor række af miljø-, effektivitets- og produktivitetsmæssige fordele. 

Epson som en førende teknologisk virksomhed

Ud over teknologi anvender jeg dette mantra på min rolle som præsident hos Epson. I kombination med min ingeniørbaggrund forsøgte jeg at effektivisere vores virksomhedsfokus ved at koncentrere vores styrker og anvende disse på områder, hvor vi kunne generere ny værdi og virkelig gøre en forskel i menneskers liv. Denne idé bar frugt i 2016, hvor jeg opstillede en vision for virksomheden om at skabe innovation inden for fire kerneområder: inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi. Et resultat af dette er, at vores virksomhed oplever en betydelig vækst inden for disse strategiske forretningssegmenter. Epson rangerer i dag som en af verdens førende teknologivirksomheder med salgsindtægter på 9 milliarder dollars*, mere end 80.000 medarbejdere fordelt på 86 forskellige virksomheder samt stærke, hvis ikke markedets førende, positioner for vores inkjetprintere, projektorer, smart glasses og industrirobotter inden for disse fokusområder. Vi er også et innovativt kraftcenter. Vi bruger 1,4 millioner euro hver dag på forskning og udvikling, vi ansøger om 4.000 nye patenter hvert år (og har ca. 50.000 patenter globalt), og vi er stemt ind som en af verdens 100 topinnovatorer seks år i træk [1].

 

[1] I 2017 var Epson angivet som værende blandt verdens 100 bedste, globale innovatorer i 2016, som annonceret af Clarivate Analytics i Philadelphia, tidligere Intellectual Property & Science business of Thomson Reuters. Epson er blevet angivet på listen hvert år siden starten i 2011.

 

Epson Corporate Vision

Vi er nu klar til det næste kapitel, og jeg er klar til at lede virksomheden fremad. Vores selskabsvision (Epson 25 Corporate Vision) er en vækstvision, der er baseret på at skabe og udvikle en serie produkter, som kan generere ny værdi, og som er specifikt designet til en ny, tilsluttet tidsalder med mennesker, ting og oplysninger. Det er en vision, som vi forventer vil øge vores globale indtjening til 1.700 milliarder yen (ca. 15 milliarder dollar) i år 2025. Visionen vil dog stadig have basis i vores håndværk, vores kundeengagement og vores ansvar om at hjælpe med at beskytte den verden, vi lever i.

Jeg er sikker på vores potentiale til at være så meget mere end en udskrivningsvirksomhed. Samtidig med at dette er den centrale del af, hvem vi er, har vi potentiale til at vokse inden for området for robotteknologi, wearables og projektorer takket være vores forskning og udvikling samt fremstillingsarv - monozukuri. Mit mål er at opfinde nyt og skabe ny teknologi med ønsket om at skabe en bedre verden, da teknologien helt sikkert vil ændre verden omkring os. Jeg mener, at tiden er inde for os alle til at tage det næste skridt fremad, og lad os forsøge at tage det sammen.