Få styr på virksomhedens it i agurketiden

Når sommerroen breder sig, ser mange deres snit til at indhente det forsømte – og netop på dette tidspunkt kan virksomhedens hårdt brugte it også trænge til en velfortjent, kærlig omgang. Af Peter Ravnhøj, Country Manager, Epson Danmark

Få styr på virksomhedens it i agurketiden

København, den 17. juli 2012 – Mens kontoret er ved at blive halvtomt hos det lille eller mellemstore firma, sidder et par stykker tilbage og holder vagt i agurketiden.

Dette er et glimrende tidspunkt til at få luget ud i gamle papirer og mails, få indhentet hængepartierne samt at få renset ud i eller optimeret virksomhedens it. Her kommer 5 råd til energibesparelser og optimering af firmaets it:

1. Ikke bare standby – men slukket

Gå en runde blandt de tomme pladser og se efter, om skærme og anden hardware såsom projektorer er ordentligt slukkede. Det kan være en stor strømsluger, når produkterne står på standby hele sommeren – find eventuelt it-gruppernes strømforsyning og sluk på kontakten

2. Få renset udstyret indvendig

Udstyr med indvendige, snurrende ventilation samler støv, der sætter sig i og blokerer udluftningen og dermed kølingen. Ikke alle i mindre virksomheder uden it-afdelinger ved, at tilstoppede produkter potentielt kan udgøre brandfare ved kortslutninger – få derfor brugt tiden til et lille gennemsyn, hvor åbne indgange tørres af for støv, eller send produktet til rens for at komme til bunds. Pas på med selv at begynde med støvsugeren, da statisk elektricitet kan ødelægge udstyret eller give stød

3.  … – og udvendig!

It-udstyret er genstand for konstant berøring og er et potentielt skjulested for bakterier. Tør fladerne og kom af med bakterierne

4. Vurder it’ens ydeevne og undersøg markedet

Tag tiden til at undersøge, hvad dit udstyr bruger af strøm, og hvilken ydeevne produkterne har. Måske er dit udstyr ENERGY STAR-mærket og lever dermed op til Elsparefondens anbefalinger. Måske har udstyret høje omkostninger, så det er ved at være på tide at få det skiftet ud. Det kan måske ligefrem betale sig – tjek markedets nye produkters standarder, og sammenlign

5. Forny virksomhedens it-politik

Gennemgå udstyrets indstillingsmuligheder – måske er der indstillinger, som kan spare virksomheden for penge og strøm. I forbindelse med print halter stadig mange virksomheder bagefter i forhold til at have klare regler for dobbeltsidet print, hvornår man printer i farver samt afsendelse af blækkassetter til genbrug. Brug tiden på at indarbejde nye regler for anvendelse af udstyr i en it-politik, der er færdigformuleret, når kollegerne kommer hjem fra ferie

For yderligere information kontakt

Esther Dora Rado, presserådgiver, Corporate Communications

E-mail: edr@corpcomm.dk/ Mobile:  +45 5011 0000

Eller:

Christina Møss, Marketing Services Specialist, Epson Danmark

E-mail: christina.moss@epson.eu/ Mobile: +45 2344 8404 / Office: 4450 8585