Epsons SurePress L-6534VW tilbyder høje udskrivningshastigheder, udskrifter i topkvalitet og forbedret anvendelighed

Digital blækmærkatpresse vil blive demonstreret på Labelexpo 2019 i Bruxelles den 24.-27. september, hal 9, stand A50

Epsons SurePress L-6534VW tilbyder høje udskrivningshastigheder, udskrifter i topkvalitet og forbedret anvendelighed

24. september 2019- Epson har annonceret, at deres seneste digitale UV-blækmærkatpresse, SurePress L-6534VW, vil være at finde på deres stand på årets Labelexpo. Denne presse er ideel til mærkatfremstillere, som vil udvide deres virksomhed ved at tilbyde kunderne selvklæbende mærkater i høj kvalitet med et bredt udvalg af medier for sektorer som fødevarer, drikkevarer, industri, kosmetik, toiletartikler og medicinalprodukter.

SurePress L-6534VW er udviklet til at optimere produktiviteten og minimere nedetiden. Yderligere udskrivningstilstande på 30 m/min. og 50 m/min. giver virksomhederne større fleksibilitet til at levere store udskrivningsjob uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Marc Tinkler, chef for produktmarketing for kommercielle og industrielle markeder hos Epson Europe, kommenterer: "Epson tilbyder kunderne en komplet end-to-end-løsning til mærkatudskrivning i høj kvalitet, hvor alle kerneteknologierne er udviklet af os, herunder printhoveder, hardware, software og blæk. Vores nye SurePress L-6534VW giver også god mening rent økonomisk. De lave samlede ejeromkostninger skyldes, at den udskriver flere mærkater på kortere tid, at svindet reduceres takket være en kort mediegang og omvendt papirfødning, og at dysekontrolteknologien registrerer blokerede dyser og udfører automatisk rensning af printhovedet. Kort sagt - øget oppetid og reduceret nedetid."

Andre funktioner omfatter:

  • Alsidig: understøtter film og mange papirmærkatmedier
  • Udskrifter i høj kvalitet: PrecisionCore TFP-linjehovedteknologi
  • Hvidt blæk med høj uigennemsigtighed: bruger Epsons hvide blæk på metalliske og klare medier
  • UV LED-fiksering: bruges mellem farver til at minimere spredningen af et punkt, så teksten bliver skarpere, og vignetter bliver jævnere.
  • Inline digital glans: kan udskrives for at give en blank eller mat effekt, enten overalt eller som et mønster eller punktglans
  • Udskrivningsovervågning: Epsons system til fjernovervågning (ERMS) giver teknikere mulighed for at hente diagnosticering af udskrivningsydeevnen eksternt

 

SurePress-blæk overholder EU's forordning (EF 1935/2004) om materialer, der er bestemt til kontakt med fødevarer 1. Vi leverer rigtige niveauer af holdbarhed til udendørs og industrielle miljøer (BS56092- 2og UL9693- 3certificeret).

 

Yderligere oplysninger om Epson på Labelexpo 2019 finder du på www.epson.eu/labelexpo

SurePress L-6534VW kan leveres fra oktober 2019.

1. Kommissionsforordning (EF) nr. 1935/2004 er rammelovgivningen for materialer med fødevarekontakt. Formålet med forordningen er at sikre effektiv funktion på det indre marked for materialer og artikler, som er beregnet til at komme i direkte eller indirekte kontakt med fødevarer, og at sikre et højt niveau af beskyttelse for menneskers sundhed og forbrugernes interesser.

2. BS5609-godkendt. Internationalt anerkendt specifikation for trykte mærkater, især til maritim brug. Det er et krav til tromlemærkater, som har brug for international maritim certificering for farligt gods. Lysægthed svarer til Blue Wool-skala 6.

3. UL 969- og CSA-certificeret. Standard for mærkning og mærkatsystemer.
Den henviser til selvklæbende mærkater, der bruges til permanent produktidentificering, ofte navneskilte på apparater og udstyr, der indeholder klassifikationsoplysninger, instruktioner eller tekniske tegninger.