Epsons nye basisscanner beskytter originalerne og registrerer dobbeltfremføring - til en overkommelig pris

DS-410-scanneren er den innovative løsning til alle - fra brugere i store virksomheder til hjemmekontorer

1. august 2017 – Epson præsenterer DS-410-scanneren, der giver fremragende produktivitetsfunktioner til en overkommelig pris. Dette gør den ideel til brugere på små kontorer eller hjemmekontorer, som vil købe en funktionsrig scanner i virksomhedsklassen, samt it-afdelinger, der vil supplere virksomhedens bordplacerede scannere og holde sig inden for budgettet.

DS-410 tilbyder en bred vifte af uvurderlige produktivitetsfunktioner, herunder registrering af dobbelt fremføring og papirbeskyttelsesteknologi, der sikrer, at originalerne beskyttes, og at hver side scannes. Et sæt avancerede LED-sensorer registrerer, når to stykker papir er blevet fremført samtidig, hvorefter maskinen øjeblikkelig stoppes, og brugeren advares. Samtidig hjælper papirbeskyttelsen med at forhindre fejlfremføring og skader ved at stoppe automatisk, når enheden registrerer hæftede eller skæve dokumenter.                

DS-410 leveres med Epsons nye Document Capture Pro 2.0-software, der er en enkel og effektiv softwareløsning til scanning, separation og distribution af dokumenter i en virksomhed. Ud over at automatisere virksomhedsprocesserne leverer softwaren også avanceret billedforbedring og automatisk filnavngivning. Document Capture Pro 2.0 følger med alle nye Epson scannere og er kompatibel med de fleste eksisterende scanningsprodukter.

Danny Gladman, produktchef hos Epson Europe, fortæller: "Masser af virksomheder er på udkig efter en prisbillig scanner, de kan købe i store partier og anbringe på alle kontorer, lige som mange, der arbejder hjemmefra, gerne vil have en effektiv og kompakt scanner, som kan klare alle de grundlæggende scanningsopgaver. Det kan DS-410 på en hurtig og effektiv måde, samtidig med at den tilbyder et væld af ekstra produktivitetsfunktioner. Og når den kombineres med vores alsidige nye Document Capture Pro 2.0-software, får man en virkelig tidsbesparende løsning."

WorkForce DS-410-scanneren leveres fra 1. september 2017.

Nøglefunktioner:

  • Økonomisk, alsidig virksomhedsscanner med et væld af fantastiske produktivitetsfunktioner
  • Robust design og kompakt størrelse til selv de mindste kontorer
  • Automatisk fremføring betyder, at du blot skal isætte ark, så starter scanneren
  • Kompatibel med Windows og Mac
  • Document Capture Pro 2.0-software og Epson Scan 2.0-software til problemfri drift
  • Registrering af dobbelt fremføring sikrer, at vigtige dokumenter altid scannes efter billede eller længde
  • Paper Protection-funktion, som stopper scanneren i tilfælde af fremføringsfejl
  • Scanningshastighed: 26 sider pr. minut/52 billeder pr. minut
  • Kan håndtere papirvægte fra 50 g/m² til 209 g/m²
  • 50-arks automatisk dokumentfremfører
  • Manuel A3-funktion til automatisk sammenstykning af dokumentet uden behov for et indføringsark
  • High Speed USB 2.0-interface
  • Funktion til langt papir, som kan håndtere papirformater på op til 215,9 mm x 3048 mm
  • Driftscyklus på 3.000 scanninger pr. dag
  • Lanceringsudgaven har fem års garanti som Epsons garanti for holdbarhed