Epson slår sig sammen med AVS om at projicere et kæmpe lysshow på væggene i Den Gamle By i Jerusalem

Tyve EB-L25000U laserprojektorer synkroniseres for at skabe et imponerende lysshow på 4.500 m²

Epson slår sig sammen med AVS om at projicere et kæmpe lysshow på væggene i Den Gamle By i Jerusalem

24. maj 2017 Jerusalems Gamle By har være belyst som aldrig før takket være Epsons effektive EB-L25000U laserinstallationsprojektorer - et af de mest ambitiøse projekter til dato. Som en del af et af de mest ambitiøse audio-visuelle projekter, der nogensinde er set i Israel, har tyve projektorer været synkroniseret, så 4.500 m² af Den Gamle By blev vakt til live med farverige, animerede billeder, mens hundredvis af oplyste droner dannede figurer og meddelelser på himlen ovenfor.

Dette projekt, som er i aktion hver eneste dag mellem Jaffa-porten og Habonim-haven, fremviser kraften i den seneste laserprojicerings- og droneteknologi på de næsten femhundrede år gamle vægge og fortæller byens historie gennem livagtige, farverige billeder i det varme og støvede miljø, noget der ofte er en større udfordring for projektorer.

"Da vi blev kontaktet for at påtage os et af de største multimedieprojekter, som nogensinde er arrangeret i Israel, stod det klart for os, at ud over bare fantasi, var vi nødt til at anvende det nyeste inden for teknologien til at komme op med en helt ny verden af indhold og ideer, som overskred eksisterende grænser", siger Malki Shem-Tov, medproducent og administrerende direktør i AVS, en af de største og mest specialiserede virksomheder af multimedieløsninger i Israel, som leverede professionel erfaring og teknisk viden, som de har opnået gennem mange store arrangementer.

Tyve projektorer og seks kilometer kabel

Ud over de tyve projektorer fra Epson og med hjælp fra S.A. Systems Ltd., en strategisk partner til Epson Israel, lagde AVS seks kilometer optisk fiberkabel for at transmittere billederne til projektorerne plus hundrede hubs. "Det endelige resultat, som folk i Israel fik mulighed for at se på åbningsnatten, og som de vil kunne se indtil midten af juli 2017, er resultatet af over to måneders intensiv planlægning", siger Lee Harrison, der er udviklingschef for Epson Europas professionelle displayafdeling. Han tog til Israel for at overvåge og give råd til iscenesættelsen af dette enorme projekt.

"AVS-teamet, som blev ledet af administrerende og teknisk direktør, Assaf Shem-Tov, valgte EB-L25000U, der er Epsons mest kraftige og avancerede laserprojektor, som har bragt Epson ind i en helt ny æra af fast projicering i stor skala", fortsætter Harrison. "Vores nye flagskibsprojektor, der allerede bruges til konferencer, udendørsbegivenheder og store shows over hele verden, er lettere og mindre end konkurrerende modeller¹, og alligevel tilbyder den en meget effektiv lyskilde på 25.000 lumen. Den er også ekstremt robust og meget modstandsdygtig over for miljørisici, hvilket er vigtigt, når den skal fungere uafbrudt i Jerusalems 35 graders varme og støv".

En holdbar løsning til de mest barske miljøer

I henhold til Oren Fleisher, der er administrerende direktør i Epson Israel, markerer de nye laserprojektorer et væsentligt fremskridt inden for ydeevne og styrker virksomhedens position som førende på markedet for projicering. Han siger: "Epson er blevet udnævnt af Futuresource² som verdens førende projektorproducent. Denne førerposition på markedet i forhold til konkurrencen fra andre er ikke noget, vi tager for givet. En del af vores succes ligger også i at være førende inden for global innovation. Vores mål, som eksemplificeres af dette projekt, er at tage noget, som ingen troede var muligt, og hvor der ikke er fundet en løsning, og så være den katalysator, der bringer løsningen et skridt videre, samtidig med at vi lytter præcis til, hvad vores kunder vil".

Den holdbare og pålidelige EB-L25000U viste sig at være perfekt egnet til det varme, støvede miljø, den skulle bruges i, og den viste sig også at være nem at installere takket være et optimeret kølesystem, der gør det muligt at installere projektoren på og projicere fra enhver vinkel. Den har også en robust rør- og basispladestruktur, der forhindrer skader på grund af slag under forsendelse og montering. I tillæg til dette giver en forseglet, optisk enhed og et uorganisk fosforhjul 20.000 timers pålidelig drift³ uden behov for vedligeholdelse. Dette betyder, at arrangørerne af festivaler som disse kan "opsætte og glemme" og stole på, at de får uafbrudt, problemfri ydeevne.

-Slut-

¹ Fra og med september 2016.

² Største andel af enheder på markedet for projektorer på 500 lumen og højere. Undersøgelse foretaget af Futuresource Consulting Limited i perioden fra 2001 til 2016.

³ Omtrentlig tid indtil lysstyrken mindskes med 50 % i forhold til den første anvendelse. Målt ved accelerationstest, som forudsætter partikelanvendelse på 0,04-0,20 mg/m3. Tiden varierer afhængig af brugsforhold og omgivelser.