Epson sikrer printmulighederne på årets Smukfest

Presseteltet på årets Smukfest vil være serviceret af Epson Danmark og Nikon Nordic AB, der igen i år giver pressefotograferne de bedste rammer

Epson sikrer printmulighederne på årets Smukfest

København, den 6. juli 2014 – Til august åbnes dørene til endnu en storslået festivaluge under Bøgeskovens træer i Skanderborg. Epson, verdens førende producent af billedbehandlingsprodukter, har igen i år slået pjalterne sammen med Nikon om et samarbejde med Smukfest. Sammen sørger de to for printmuligheder og it-support til pressefotograferne i presseteltet på festivalen.

Epson sørger for printmuligheder i presseområdet. Det skaber ikke bare mulighed for at udskrive materialer, instrukser og tidsplaner, men også for at lave events, som ellers ikke var mulige, som da Skanderborg sidste år kunne lave en fotokonkurrence blandt pressefotograferne om årets bedste Skanderborg-billede.

I presseteltet sætter man pris på samarbejdet. Dorthe Dee, der er formand for presseteltet, siger:

”Vi er meget glade for samarbejdet. Vi vil gerne give vores pressefolk de bedste rammer. Epson og Nikon er med til at gøre dét muligt”

Hos Epson er man glad for at kunne bakke op om lige netop Smukfest. Peter Ravnshøj, der er Country Manager i Epson Danmark, udtaler:

”Vi er meget glade for at være med på festivalen og stolte over at kunne bidrage til at lette og kvalificere det arbejde, som pressefolkene udfører i de dage festivalen varer, og inspirere dem med innovativ teknologi”.

Epsons og Nikons produkter bringer det bedste til imaging-verdenen. Nikon tilbyder support og udlåner  udstyr til fotografer, og Epson står for print-service af høj kvalitet. De to services komplementerer hinanden.

”Det er en stor ære at samarbejde med Nikon. Fra Epsons side er vi rigtig glade for, at vi kan bidrage til at skabe tryghed for medarbejdere og medier ved at have et stærkt support-team, der dækker bredt, og dermed kan bidrage til en gnidningsløs festival,” siger Peter Ravnhøj, Country Manager i Epson Danmark.

For yderligere information kontakt

Christina Møss, Marketing Services Specialist, Epson Danmark
E-mail: christina.moss@epson.eu / Mobile: +45 2344 8404 / Office: +45 4450 8585 / www.epson.dk

Besked til editor:

Om Epson

Epson er en globalt førende og innovativ producent, hvis produktudbud strækker sig fra inkjetprintere og 3LCD-projektorer til sensorer og andre mikroenheder. Epson er dedikeret til at overgå kundernes forventninger over hele verden og leverer kundeværdi baseret på kompakte, energibesparende teknologier sammen med højpræcisionsteknologier på markeder, der spænder fra virksomheder og hjemmet til handel og industri.

Med den japansk baserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 68.000 medarbejdere i 96 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til det globale miljø og til de samfund, som gruppen driver virksomhed i. http://global.epson.com/

Om Epson Europe

Epson Europe B.V., der er baseret i Amsterdam, er gruppens regionale hovedkontor for Europa, Mellemøsten, Rusland og Afrika. Med sine 1.727 ansatte opnåede Epson Europe et salg på 1.540 millioner euro i regnskabsåret 2012. http://www.epson.eu

Miljøvision 2050

http://eco.epson.com/