Epson reducerer produktionsomkostninger for skiltematerialer
Med økonomisk, miljøvenlig 64" printer

Februar 2012– Epson bygger på sin succes med storformatprintere til skiltematerialer og POS-brug med SureColor SC-30600. SC-30600 er en printer på 64" (162,6 cm) med fire farver (CMYK), miljøvenligt blæk og rullefødning. Printeren sætter et nyt pris/ydelsesforhold inden for denne yderst konkurrenceprægede sektor.
SC-30600 er designet fra bunden og tilbyder effektiv og miljøvenlig produktion til de laveste samlede ejeromkostninger og giver printfirmaer, skiltemagere, digitale printcentre og reprocentre mulighed for at udvide deres serviceudbud.
SC-30600 kan producere alt fra plakater, skilte, bannere, bagbelyste paneler og POS-materialer til køretøjsskilte, boligindretningsmaterialer og udstillingsbilleder. Printeren understøtter en lang række medier på ruller, hvilket giver brugere mulighed for at udskrive pålideligt og økonomisk på vinyl, PVC og klar film, fotografisk papir og en række populære bannermedier.
Richard Barrow, senior produktchef hos Epson Europe, udtaler: “Opsætning af SC-30600 er hurtig og nem. Isætning af tunge medieruller, som normalt er en opgave for to personer, kan nu håndteres af en operatør - takket være vores enestående løftesystem. Og medieopspænding, som traditionelt kun kan udføres foran på printeren, kan styres både forfra og bagfra, så operatøren ikke spilder tid på at gå frem og tilbage. Dette reducerer opsætningstiden og optimerer produktiviteten.”
Epsons præcisionsteknik og avancerede Micro Piezo-printhovedteknologi sikrer vedvarende og problemfri drift og minimerer vedligeholdelse og tabt produktionstid.
Udskrivning i store mængder håndteres med lethed med udskrivningshastigheder fra 7,3 til 29,4 m2/time afhængig af udskrivningstilstand; førstnævnte typisk for plakater til indendørs brug og sidstnævnte for udendørs bannere. Der findes også en maksimal kvalitetstilstand til det mest krævende detailarbejde, hvilket anvender printerens højeste opløsning på 1440 ×1440 dpi.
Epson har udviklet en ny blæk – Epson UltraChrome GS2 – udviklet til at fungere perfekt med SC-30600 og Epsons nye generation af TFP-printhoveder. UltraChrome GS2 bygger på styrkepunkterne i UltraChrome GS (anvendt i Epson Stylus Pro GS6000) med en ny gul formulering, der forbliver lysægte i længere tid. UltraChrome GS2 er lugtfri, nikkelfri og kræver ikke særlig ventilation, hvilket giver mulighed for at bruge SC-30600 i et kontormiljø.
Omkostninger og miljøindvirkning reduceres med printerens ENERGY STAR-godkendte strømeffektivitet.
Epson SureColor SC-30600 kan købes fra marts 2012 og koster vejledende kr. 104.395,00 ekskl. moms.
Du finder printeren og ser den demonstreret på Fespa Digital i Barcelona, stand E20 - i dagene 21. til 24. februar 2012.
Nøglefunktioner |
Udskriver på en lang række bestrøgede og ikke-bestrøgede medier i en bredde på op til 162,6 cm |
Isætning af rullemedier kan klares af en operatør med det brugervenlige løftesystem |
Nemt tilgængelig opspændingskontrol forfra og bagfra |
Hastigheder på op til 29,4 m2/t (i højhastighedstilstand; 9,9 m2/t i produktionstilstand; 7,3 m2/t i højkvalitetstilstand, alle på vinyl) |
Ny Thin Film Piezo-printhoved til præcis dråbedannelse og lang produktionslevetid |
Optimeret blæk kræver ingen ventilation og kan anvendes i et kontormiljø |
ENERGY STAR-godkendt strømeffektivitet |
Holdbare udskrifter – lysægte i tre år udendørs uden laminering med nyt UltraChrome GS2 blæk |
Opløsning på op til 1440 x 1440 dpi med flere arbejdsgange til jævne farveovergange og detaljerigdom |
Ethernet- og USB-tilslutning |
Valgfrit forsyningssystem til tunge ruller på op til 80 kg |
Valgfri varmer til at tørre udskrifterne hurtigere, når der produceres i store mængder |
Epson er en globalt førende og innovativ producent af billedbehandlingsudstyr og er dedikeret til at overgå kundernes forventninger med sine kompakte, energibesparende og præcise teknologier. Produktudbuddet spænder over printere og 3LCD-projektorer til virksomheder og private til elektroniske enheder og skærmteknologi.
Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group tæt på 75.000 medarbejdere i 100 virksomheder verden over og er stolt over at kunne bidrage til det globale miljø og til de samfund, gruppen opererer i. http://global.epson.com
Epson Europe B.V., Amsterdam, er gruppens regionale hovedkvarter for Europa,
Mellemøsten, Rusland og Afrika. Epson Europe opnåede med sine 1.594 ansatte i regnskabsåret 2010 en omsætning på 1.583 mio. EUR. http://www.epson-europe.com/
Miljøvision 2050
For yderligere information:
Lennore Jørgensen, Marketing Services & Administration Specialist
Mail: lennore.jorgensen@epson.eu
Tlf.: +45 44 50 85 85