Epson præsenterer nyt og forbedret diskpubliceringssystem

Discproducer PP-100II, andengenerationssystem til diskpublicering, kombinerer afprøvede funktioner med vigtige opgraderinger for at levere avanceret mediepublicering.

Epson præsenterer nyt og forbedret diskpubliceringssystem

Discproducer™ PP-100II,  andengenerationssystem til diskpublicering, der bygger på Epsons succes og ekspertise inden for BD/DVD/CD-publiceringssystemer til optisk medieproduktion, kombinerer velkendte funktioner med vigtige opgraderinger.

PP-100II, til hurtig og pålidelig CD/DVD-fremstilling, er udstyret med et nyt USB 3.0 SuperSpeed-interface og fremstiller 30 CD'er/15 DVD'er pr. time (hastighed på 40/12x, henholdsvis 0,6/3,8 GB data), herunder fuldt dækkende udskrivning på diskoverfladen.

Arbejdsgange bestående af 100 DVD-R DL x 8,5 GB kan køres fuldstændig uovervåget takket være den fuldautomatiske betjening, Pioneer PR1-seriens CD/DVD-drev, der leverer branchens allerbedste nøjagtighed, og Epsons AcuGrip-robotarm, der sikrer, at der kun tages en disk ad gangen.

Nem at bruge og integrere i så godt som ethvert miljø – PP-100II er frontbetjent, hvilket gør det nemt at overvåge blækniveauerne for hver farve. Da diskpubliceringssystemet er kompakt og stabelbart, giver det også værdifulde pladsbesparende fordele for virksomheder med omfattende diskpubliceringsbehov. 

Den forbedrede Total Disc Maker 5.5-software, der understøtter Windows 8 for alle modeller, følger med og omfatter avancerede funktioner som filsikkerhedskopieringsværktøjet "read back" ("læsning") til kopiering af indhold inden for en stabel på 50 diske. Desuden udskriver funktionen "merge print" ("flet udskrift") individuelt indhold på enhver diskoverflade for at sikre en nemmere batchproduktion af f.eks. personlige, optiske medier.

Peter Ravnhøj, Country Manager, Epson Danmark, udtaler: "Når der er tale om lagring og distribution af data, er optiske medier ikke kun sikre og revisionssikre, de er også økonomiske og økologiske. PP-100II repræsenterer en meget omkostningseffektiv investering, da brugerne kan udskifte dens vedligeholdelsespatron, og CD/DVD-drevene kan nemt udskiftes uden brug af skruer, så dens levetid forlænges til mere end 70.000 diske. Separate blækpatroner hjælper også med til at holde prisen pr. produceret disk nede, og på lang sigt er inkjetudskrevne, optiske diske det "mest grønne" arkiveringsmedie".

PP-100II kommer på markedet i juni 2013.

Nøglefunktioner

Hurtig, pålidelig CD/DVD-publicering med op til 30 CD'er/15 DVD'er pr. time (hastighed på 40/12x, henholdsvis 0,6/3,8 GB data)

USB 3.0 SuperSpeed-interface

Særdeles pålidelig CD/DVD-drev i Pioneer PR-1-serien til nøjagtig produktion

Drev og vedligeholdelsespatron, som kan udskiftes af brugeren, til langsigtet brug eller brug under spidsbelastninger

Total Disc Maker-software med 'read back'- og 'merge print'-funktioner

Patenteret AcuGrip™-robotarm reducerer spild ved at sikre, at diske håndteres enkeltvis

Arbejdsgange bestående af 100 DVD-R DL x 8,5 GB kan køres fuldstændig uovervåget

Udskrivning i høj kvalitet på diskoverfladen og mere end 1.000 diske pr. sæt blækpatroner

Robust design med helt støvsikkert kabinet og få bevægelige dele

Praktisk, fuldstændig frontbetjening

Kompakt, stabelbar enhed, som kun fylder lidt

Brugervenlig software og hardware

Overvåg let niveauerne for hver blækfarve med et unikt LED-system

Spar penge med separate blækpatroner – udskift kun den farve, der er brugt op

For yderligere information kontakt

Esther Dora Rado, presserådgiver, Corporate Communications
E-mail: edr@corpcomm.dk/ Mobile: +45 5011 0000

Eller:

Christina Møss, Marketing Services Specialist, Epson Danmark
E-mail: christina.moss@epson.eu/ Mobile: +45 2344 8404 / Office: +45 4450 8585 / www.epson.dk

Besked til editor:

Om Epson

Epson er en globalt førende og innovativ producent, hvis produktudbud strækker sig fra inkjetprintere og 3LCD-projektorer til sensorer og andre mikroenheder. Epson er dedikeret til at overgå kundernes forventninger over hele verden og leverer kundeværdi baseret på kompakte, energibesparende teknologier sammen med højpræcisionsteknologier på markeder, der spænder fra virksomheder og hjemmet til handel og industri.

Med den japansk baserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 68.000 medarbejdere i 96 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til det globale miljø og til de samfund, som gruppen driver virksomhed i. http://global.epson.com/

Om Epson Europe

Epson Europe B.V., der er baseret i Amsterdam, er gruppens regionale hovedkontor for Europa, Mellemøsten, Rusland og Afrika. Med sine 1.727 ansatte opnåede Epson Europe et salg på 1.540 millioner euro i regnskabsåret 2012. http://www.epson.eu

Miljøvision 2050

http://eco.epson.com/