Epson omdefinerer udviklingen inden for udskrivning af POS-kvitteringer

Epson omdefinerer udviklingen inden for udskrivning af POS-kvitteringer

Juni 2016 - Epson annoncerer TM-T88VI, en avanceret, ny kvitteringsprinter, der er designet til at fungere med både traditionelle pc-baserede POS-systemer og stadigt mere populære internet- og mobilopsætninger. Dette gør den ideel til butiks-, bar- og restaurationsejere, der ønsker at udvikle nye måder at interagere med kunder på og til dem, der kun vil køre en kombineret eller traditionel opsætning.

Ud over alsidighed tilbyder TM-T88VI enestående ydeevne med udskrivningshastigheder på op til 350 mm/sek. og Epsons velkendte pålidelighed. En funktion til papirfødning bagfra hjælper med at spare papir uden at påvirke ydeevnen og reducerer driftsomkostninger og papirspild.

Peter Ravnhøj, Country Manager, Epson Danmark, siger: "Mange virksomheder, især i detail- og restaurantsektorerne, er interesserede i at udforske, hvordan web- og mobilbaserede POS-løsninger kan forbedre effektiviteten og kundetilfredsheden, men ønsker ikke at forpligte sig til et helt nyt system med det samme. TM-T88VI understøtter sameksistens, som gør det muligt for brugerne at tilføje web- og mobilbaserede POS-tjenester i faser eller køre systemer alene eller parallelt, hvis de vælger det."

Server Direct Print-funktionalitet gør det muligt for TM-T88VI at udskrive direkte fra en webserver. 

Funktionaliteten understøtter også beacons, som hjælper mobilenheder med at identificere den nærmeste printer, hvilket er ideelt til POS-miljøer med flere printerinstallationer, og NFC-understøttelse gør det nemt at tilknytte tablets, smartphones og andre mobile enheder.

TM-T88VI har nøjagtig den samme størrelse som TM-T88V, så du kan opgradere til et helt nyt system uden at skulle lave om på dit diskområde, og den kan fås i både sort og hvid, så den passer til indretningen i enhver forretning, bar eller restaurant.
TM-T88VI leveres fra juni 2016.

Nøglefunktioner
Avanceret kvitteringsprinter med mobil tilslutning, høje udskrivningshastigheder og stor pålidelighed
Perfekt til forhandlere, der ønsker at kombinere mobil POS med traditionelle pc-anvendelser
Leveres med Epson ePOS-teknologi til udskrivning fra webapplikationer og smarte enheder
Kan udskrive fra både USB- og netværk (ePOS) - ideel til detailhandlere, der migrerer til mobil ePOS
Udskriver ved hastigheder på op til 350 mm/sek.
Flere gråtoneudskrifter giver bedre gengivelse af logoer og billeder
Server Direct Print giver mulighed for udskrivning af data direkte fra en webserver
Understøtter HTTPS til sikker end-to-end-overførsel af data
En funktion til papirfødning bagfra giver effektiv papirbesparelse
Leveres med flere værktøjer til nem og omkostningseffektiv implementering
Fås i sort eller hvid, så den passer til butiks- eller restaurationsindretning, samt i Bluetooth- eller Wi-Fi-modeller

Epsonn er en globalt førende og innovativ producent med fokus på at overgå brugernes forventninger med løsninger til forskellige markedsområder som kontor, hjem, forretning og industri. Epsons produktudbud strækker sig fra inkjetprintere, printersystemer og 3LCD-projektorer til industrirobotter, smart glasses og sensorsystemer og er baseret på originale kompakte og energibesparende præcisionsteknologier. 

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 67.000 medarbejdere i 90 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til det globale miljø og til de samfund, gruppen opererer i.

http://global.epson.com

Om Epson Europe

Epson Europe B.V., Amsterdam, er gruppens regionale hovedkvarter for Europa, Mellemøsten, Rusland og Afrika. Epson Europe opnåede med sine 1.700 ansatte i regnskabsåret 2013 en omsætning på 1.517 mio. EUR.

http://www.epson.eu