Epson 25: Sådan gør vi vores produkter mere bæredygtige

Få mere at vide om vores virksomhedsvision "Epson 25", og hvordan vi anlægger et langsigtet perspektiv på design, udvikling og fremstilling af vores produkter

Epson 25: Sådan gør vi vores produkter mere bæredygtige

Epson 25: Sådan gør vi vores produkter mere bæredygtige

Kampen mod den globale opvarmning kræver, at alle virksomheder gør, hvad de kan for det fælles bedste. Hos Epson er teknologisk innovation vores force. Vores langvarige engagement i monozukuri (en japansk filosofi, der betyder 'kunsten og videnskaben at producere og lave ting') og i Sho Sho Sei-egenskaber (kompakthed, præcision og energibesparelse) har givet os mulighed for at gøre dette på en økonomisk måde.

Vores engagement i bæredygtig virksomhed og i disse japanske principper er grunden til, at vores miljøengagement går som en rød tråd igennem hele vores produktudvalg - udvikling af produkter, der er både mere økonomiske og mere effektive.

Vores WorkForce Pro-inkjetprintere er udviklet med centrale dele af disse filosofier for øje. Deres højtydende blækpakkesystem kræver ikke så hyppige udskiftninger af forbrugsmaterialerne, hvilket betyder op til 94 % mindre affald end konkurrerende laserprintere og op til 96 % mindre energiforbrug 1.

For virksomheder, der kræver udskrivningsløsninger til tekstil, er der også store fordele at hente. Vores digitale inkjetudskrivning reducerer udskrivningsprocessen fra op til to måneder til i alt fjorten dage. Til forskel fra traditionelle, "analoge" tekstiludskrifter udskriver digitale printere direkte på stoffet. Det betyder, at plader er unødvendige, hvilket igen betyder reduceret forbrug af energi, vand, blæk og kemiske stoffer. Ja, faktisk bruger teknologien op til 75 % mindre elektricitet og vand under produktionen end traditionelle metoder 2.

Det er ikke kun vores inkjetteknologi, som er mere miljøvenlig. Denne revolutionerende tilgang kan også ses i vores interaktive projektorer. De mindsker brugernes miljøpåvirkning takket være en lang række funktioner, der reducerer strømforbruget, både når der projiceres billeder og i stilstand. Den nyudviklede Light Optimiser Function - en blandt flere tilstande - indstiller automatisk lampens lysstyrke ud fra det projicerede billede, hvilket betyder en reduktion af strømforbruget på hele 27 %, uden at det går ud over billedkvaliteten.

Dette er blot nogle få eksempler på, hvordan vi viser vejen i kampen mod klimaændringer - og vi stopper ikke der. Drevet af vores virksomhedsvision "Epson 25" anlægger vi et langsigtet syn på design, udvikling og fremstilling af vores produkter - for at skabe en ny tidsalder, som forbinder mennesker, ting og information med vores effektive og kompakte præcisionsteknologier.

Vi bestræber os hver dag på at skabe produkter, som er bedre for vores planet og bedre for vores brugere. For menneskeheden som race er innovation, fantasi og kreativitet måden, hvorpå vi bevarer jorden og skaber en lys fremtid for vores børn.

1Som testet af BLI i løbet af to måneder frem til april 2015 i forhold til et udvalg af konkurrerende maskiner som bestilt af Epson. Yderligere oplysninger finder du på www.epson.dk/inkjetsaving

2Kilde: Intern undersøgelse foretaget af Epson i 2015