REVOLUTIONERENDE DIGITAL MÆRKATUDSKRIVNING

Skab førsteklasses resultater og lave driftsomkostninger for dine kunder

Digital surepress inkjetmærkatpresse

SurePress-sortimentets digitale mærkatpresser er en ideel løsning til mærkatfremstillere, som ønsker driftsmæssig vækst.

Glæd dine kunder ved at udvide dit sortiment af produkter og funktioner med SurePress. Opnå et præcist kvalitetsprodukt sammen med maksimal pålidelighed, fleksibilitet og ydeevne med minimal nedetid.

Se sortimentet

Epson SurePress L-4033AW

Den digitale inkjetmærkatpresse med syv farver og hvid blæk gør det nemmere og mere effektivt at udskrive små mængder mærkater i høj kvalitet.

Blæksættet indeholder også grøn og orange for at kunne tilbyde et bredt farveområde, der sikrer præcis farveafstemning og nøjagtig gengivelse af punkt- og specialfarver. Forskellen er specielt tydelig i de klare grønne til gule og gule-orange-røde dele af farveområdet med større farvemæthed og levende toner, der gør mærkaterne mere iøjnefaldende.

Epsons SurePress AQ-blæksæt indeholder hvid blæk til at udskrive små mængder mærkater i høj kvalitet. Dette giver mulighed for solid, uigennemsigtig hvid udskrivning på materialer som f.eks. klar film og metalliske medier. Brugeren kan vælge at udskrive med hvid først eller sidst.1

SurePress AQ-blæk tilbyder perfekt klæbeevne på standardmærkatmedier, uden at der er behov for forbehandling eller påstrygningsmidler. Blækket er vandbaseret, hvilket reducerer den miljømæssige påvirkning, uden at der er behov for kemikalier, plader og film. Der garanteres maksimal oppetid, da vedligeholdelse af printhovedet er automatiseret, og blækpatronerne kan udskiftes, uden at pressen skal stoppes.

VIS MERE
DOWNLOAD BROCHURE

Nøglefunktioner for SurePress L4033A og L-4033AW

Mærkatudskrivning i fremragende kvalitet

Pressen leverer mættede, naturlige toner og spejlvendt tekst i høj kvalitet. Kanterne er lige og knivskarpe, og stregkoderne er præcise.

Epson Micro Piezo-multiprinthovedarray

Printhoveder med mikrodyser, der giver 100 % nøjagtige punktformer og placering af de enkelte farver. Dette resulterer i uovertruffen farvekvalitet og knivskarpe detaljer i stregkoder og lille tekst.

Variable-sized Droplet teknologi

Variable-sized Droplet teknologi er udviklet af Epson til at producere blækdråber af forskellig størrelse helt ned til 3,0 picoliter. Disse præcise dråber betyder, at blækket kan påføres ensartet, hvilket giver jævne farveovergange og nøjagtige farver til optimal billedkvalitet.

SurePress AQ-blæk

Et vandbaseret pigmentblæksæt, der er udviklet specifikt til SurePress L-4033, med seks farver inklusive grøn og orange for at få et ekstrabredt farveområde. De sikrer nøjagtig farvegengivelse til præcis farveafstemning og giver perfekt klæbeevne på et stort udvalg af standardmærkatmedier uden behov for forbehandling eller påstrygningsmidler. Der er en uigennemsigtig hvid blæk tilgængelig i AW-versionen.

Præcis farvestyring

Det er meget vigtigt at kunne opnå en præcis farveafstemning, men det kræver ekspertise. SurePress L-4033 håndterer denne opgave uden problemer, så du får præcis farvegengivelse i hvert eneste job - hver gang.

Udvidet farveområde

Epson blæk er kendt for sit brede farveområde og nøjagtige farvegengivelse. Orange og grønt blæk betyder, at der er en tydelig forskel i delene med klare grønne til gule og gule-orange-røde af farveområdet. Du vil kunne tilpasse farverne mere nøjagtigt, og de meget mættede farver giver mærkaterne et endnu flottere udseende.

Brugervenligt interface, betjening via touchskærm

Touchskærmpanelet har et meget brugervenligt interface, der betyder, at du har kontrol over hvert eneste aspekt af udskrivningen. Det er hurtigt at opsætte jobkonfiguration, og du kan til enhver tid tjekke driftsstatus. Indstillinger for specifikke jobtyper kan gemmes, så opsætningen er endnu hurtigere næste gang, du skal udføre et lignende job.

Brugervenlighed

Spar tid og penge med minimale vedligeholdelseskrav. Udskrivningsmekanismen er enkel at vedligeholde, og du kan hurtigt udskifte blæk uden at stoppe pressen - udskift blot blækpatronerne og fortsæt med at udskrive. Du har adgang til fjerndiagnosticering og analyse til at understøtte forretningen.

Specifikationer for SurePress L4033A og L-4033AW

Udskrivningsteknologi Epson Micro Piezo-inkjetteknologi
Opløsning 720 x 720 dpi, 720 x 1080 dpi, 720 x 1440 dpi (til papir), 720 x 1440 dpi (til film)
Blæktype SurePress AQ-blæk
Blækpatroner Sort, ubestrøget sort, cyan, magenta, gul, orange, grøn, hvid (AW-version), overtryksvæske
Webbredde 80 mm til 330,2 mm, justerbart til understøttelse af alle bredder inden for dette område
Billedstørrelse Maks. 315,2 × 914,4 mm
Udskrivningshastighed Op til fem meter pr. minut ved 720 × 720 dpi
Medieunderstøttelse Selvklæbende standardmærkatmedier. Halvblankt, blankt og mat råpapir, BOPP, PET og Yupo
Medietykkelse 100 til 320 mikrometer
Afrulningskapacitet (maks.) 100 kg i vægt/1.000 m i længde/600 mm i diameter med 76 mm indvendig kerne
Netværkstilslutning Ethernet 1000BaseT
Pressens mål (B × D × H) 5.098 mm x 1.847 mm x 1.966 mm (inklusive opruller)
Strømkrav Mærkespænding: AC (3 faser 3 linjer) 200 V. Indgangsspændingsområde: mærkespænding ±10 % (180-220 V)

Epson SurePress L-6034VW

Digital mærkatpresse med Epsons PrecisionCore-linjehoveder, LED-tørrende UV-blæk med digital glansteknologi og hvid blæk, der sikrer ensartede mærkater af høj værdi.

SurePress L-6034VW leverer præcis kvalitet med maksimal pålidelighed, fleksibilitet og ydeevne samt minimal nedetid. Epson har udviklet en presse, der indeholder vores egne printhoveder, blæk og et webtransportsystem, så alt er designet til at fungere sammen. PrecisionCore-linjehovedinkjetteknologien er med til at sikre enestående billeder i høj kvalitet. LED-baseret UV-blæk med inline, digital glansteknologi giver mulighed for en helt ny række forskellige finish. L-6034VW indeholder også en hvid blæk med høj uigennemsigtighed til udskrivning på gennemsigtig film og metalliske medier.

VIS MERE
DOWNLOAD BROCHURE

Nøglefunktioner for SurePress L6034VW

PrecisionCore

PrecisionCore-linjehovedet er nøglen i forbindelse med den høje ydeevne og pålidelighed af SurePress L-6034VW. Hvert af de seks linjehoveder er udstyret med PrecisionCore-udskrivningschipmoduler, der leverer præcis kvalitet med nøjagtig og høj opløsning og også med Variable-sized Droplet teknologi.

FÅ MERE AT VIDE

Variable-sized Droplet teknologi

Variable-sized Droplet teknologi er udviklet af Epson til at producere blækdråber af forskellig størrelse helt ned til 3,2 picoliter. Disse præcise dråber betyder, at blækket kan påføres ensartet, hvilket giver jævne farveovergange og nøjagtige farver til optimal billedkvalitet.

Centralt valsesystem

Det centrale valsesystem indfører mediet med høj præcision for at vedligeholde farve-til-farve-registrering og nøjagtighed. Systemet minimerer varmeudvidelse eller krympning af mediet og gør det dermed muligt at bruge forskellige typer. Den centrale valse sørger for, at mellemrummet mellem printhovedet og mediet er så lille som muligt. Dette gør det muligt at placere blæk mere præcist på mediet og minimerer dermed ujævne farver.

Fikseringsteknologi

Vores avancerede fikseringsteknologi kontrollerer spredningen af blækdråber for at fremstille fine halvtoner, jævne vignetter og ultraskarpe detaljer og tekst.

Hvidt blæk

Vores hvide blæk med høj uigennemsigtighed danner med en enkelt arbejdsgang det ideelle bundlag til udskrivning af livagtige farver på klare eller metalliske mærkater. Dette lysstærke hvide blæk giver også mulighed for at udskrive uigennemsigtig tekst og streger selv ved udskrivning af gennemsigtige mærkater til gennemsigtige produkter og giver mulighed for at udskrive med hvid oven på farver.

Digital glansteknologi

Med den innovative digitale glans kan der udskrives en blank elle ren mat finish enten selektivt eller generelt. Der kan tilføjes indbydende, delvise accentueringer via mat eller blank finish for at fremhæve bestemte områder. Forskellige finish opnås samtidig ved at ændre måden, hvorpå den digitale glans påføres.

Høj kvalitet

Pressen leverer mættede, naturlige toner og spejlvendt tekst i høj kvalitet. Kanterne er lige og knivskarpe og stregkoderne er præcise.

Exceptionel holdbarhed

Det hurtigtørrende UV-blæk øger produktiviteten og er meget modstandsdygtigt over for vejr, kemikalier og ridser, selv under de mest krævende forhold. Godkendt i henhold til BS5609, den internationalt anerkendte standard for mærkater der anvendes i søfartsmiljøer.

Intelligent automatisering

Epsons dysekontrolteknologi kan automatisk tjekke, om en dyse fungerer eller er tilstoppet, og kan starte en rensecyklus efter behov.

Brugervenligt interface, betjening via touchskærm

Touchskærmpanelet har et meget brugervenligt interface, der betyder, at du har kontrol over hvert eneste aspekt af udskrivningen. Det er hurtigt at opsætte jobkonfiguration, og du kan til enhver tid tjekke driftsstatus. Indstillinger for specifikke jobtyper kan gemmes, så opsætningen er endnu hurtigere næste gang, du skal udføre et lignende job.

Effektivt blækskift minimerer nedetiden

Blækpatronskuffen er nem at åbne, og du kan hurtigt og nemt udskifte blæk uden at stoppe pressen - udskift blot blækpatronen og fortsæt med at udskrive.

Specifikationer for SurePress L6034VW

Udskrivningsteknologi PrecisionCore-linjehovedinkjetteknologi
Opløsning 600 x 600 dpi
Blæktype LED UV-tørrende blæk
Blækpatroner Sort, cyan, magenta, gul, hvid, digital glans
Webbredde 80 mm til 340 mm justerbart til understøttelse af alle bredder inden for dette område
Billedstørrelse Maks. 330 x 1.000 mm
Udskrivningshastighed 15 m/min. ved normal drift
Medieunderstøttelse Selvklæbende mærkater, PP, PE og PET, støbebestrøget, bestrøget og ubestrøget papir og folie
Medietykkelse 80 til 320 mikrometer
Afrulningskapacitet (maks.) 100 kg i vægt/600 mm i diameter med 76,2 mm indvendig kerne
Netværkstilslutning Ethernet 1000Base-T
Pressens mål (B × D × H) 4.250 mm x 2.285 mm x 2.485 mm
Vægt 2.770 kg

Dette siger kunderne

SE VIDEOERNE

PRODUKTUDVALG

Farvemærkatudskrivning

Nye standarder inden for udskrivning af farvemærkater

Få mere at vide
  1. Fås kun til L-4033AW

SPRING OVER

SPRING OVER

SPRING OVER

SPRING OVER

SPRING OVER