Epson

Kapacitetstest af Epson blækpatroner


Den foreslåede standard ISO/IEC FCD 24711 og 24712 er udformet af ISO (den Internationale Standardiseringsorganisation) med støtte fra nationale standardiseringsinstitutter i hele verden, uafhængige eksperter og repræsentanter fra branchen.

Ved hjælp af ISO standarden

Repræsentanter fra Epson, Canon, HP, Lexmark og andre førende producenter i branchen har arbejdet intensivt med at nå frem til en standard, der giver kunderne et rimeligt grundlag for at sammenligne printeres ydeevne. ISO har godkendt, at producenterne bruger denne standard i 2006, mens det endelige resultat fra de nationale standardiseringsinstitutter afventes.

Hele standarden ISO/IEC FCD 24711 og 24712 og testmønstrene vil være tilgængelige fra ISO efter den formelle vedtagelse. Herunder ses en kort oversigt over Epsons kapacitetstest, der udføres i overensstemmelse med standarden:

- Testene udføres med mindst tre printere, der hver bruger mindst tre patroner af hver model, hertil anvendes det første sæt installerede blækpatroner ikke.
- En serie på fem mønstre (vist nedenfor) udskrives uafbrudt i fortløbende rækkefølge. Patroner udskiftes, når printeren angiver, at patronerne er brugt op, og at den ikke kan udskrive uden udskiftning af patronen.
- Test udføres ved kontrolleret temperatur i standardtilstand på almindeligt papir med udskriftskommandoer fra en nyere model pc med Microsoft Windows-operativsystem.
- I anerkendelse af forskellige faktorer, der kan påvirke kapaciteten, rundes de oplyste kapaciteter ned (ikke op) til mængder, der som minimum er tilstrækkelige til at opfylde den formel for standardafgivelse, der er sammensat i ISO-standarden til sikring af nøjagtighed og pålidelighed.

Udskriftsmønstre brugt under test

Om ISO

ISO er den førende internationale standardiseringsorganisation med hovedsæde i Geneve, Schweiz (www.ISO.org). Den består af nationale standardiseringsinstitutter i mere end 150 lande. ISO-standarder udarbejdes på baggrund af international enighed om at sørge for gennemskuelige standarder for produktudvikling og marketing til glæde for forbrugerne og den bæredygtige konkurrence. De udarbejdede ISO-standarder respekteres i vid udstrækning og accepteres internationalt af offentlige og private sektorer. Billed- og kontorbranchen har i særdeleshed haft gavn af mange ISO-standarder, herunder standarder for toner- og blækpatronkapacitet, og vil også fremover kunne drage fordel af flere standarder, som nu er under udvikling.




  Tilbage til forrige side

   'Teknisk support'