Epson fortsætter med at opfinde og udvikle med annonceringen af det seneste projektortilbehør, ELP DC-06 dokumentkamera
29. Apr 2009
Først i en serie af innovativt projektortilbehør er den enestående Epson ELP DC-06, som er nem at bruge og ultrabærbar.
Epson, verdensledende på projektormarkedet1, har annonceret Epson ELP DC-06, et enestående dokumentkamera, som er den firste i en ny serie af innovativt tilbehør designet til nemt at arbejde sammen med projektorer. Ideel til klasseværelser og undervisningscentre er DC-06 kompakt, hurtig at sætte op og enkel at bruge. Det kræver kun et enkelt USB kabel, og når det bruges sammen med Epsons nye EB-85, EB-825 og EB-826W projektorer, muliggør dokumentkameraet præsentation af dokumenter uden brug af en computer eller strømkabel.
Peter Ravnhøj, produktansvarlig, Epson Danmark, udtaler: "Dette nye projektortilbehør demonstrerer vores engagement i nyskabelse på projektormarkedet. Vi har skabt et dokumentkamera, der er nemt at bruge og særdeles billigt, og som straks overgår andre dokumentkameraer. Specielt kunder i undervisningssektoren vil drage fordel af de mange brugervenlige effekter, DC-06 tilbyder."
DC-06 fylder ikke meget og er ekstremt let, hvilket gør det til det ideelle bærbare tilbehør, som kan bæres fra rum til rum, og som nemt kan gemmes væk, når det ikke bruges.
Perfekt kompatibelt til brug med EB-85, EB-825 og EB-826W projektorerne og med enkle opkoblinger ved bare et USB kabel arbejder dokumentkameraet nemt sammen med andre projektorer gennem brug af computer, da der ikke er brug for separat strømkabel.
ELP DC-06 har en fleksibel løsning for fremvisning af dokumenter og en bred vifte af udstyr. Kamerahovedet har både vertikal og horisontal billedrotation, hvilket sætter brugerne i stand til at fange et whiteboard eller 3D objekter så vel som flade sider - med lethed. En imponerende 4x digital zoom sætter også brugerne i stand til at forbedre billeder op til fire gange.
Som det gælder for alle Epson produkter, er korrekte miljømæssige forhold taget i betragtning. Strømforbruget for DC-06 er på bare 2,5W, og det fordrer ingen ekstern strøm, når det forbindes til en komputer - takket være USB opkoblingen.
Peter Ravnhøj fortsætter: "Dette dokumentkamera er dentførste i en række af meget innovativt projektortilbehør, som beviser vores engagement i at skabe produkter, som simplificerer brugeroplevelsen og som arbejder perfekt sammen med Epson projektorer."
DC-06 - nøglepunkter
. 2 megapixel opløsning for perfekt billedkvalitet
. Nem at installere med direkte USB kabelopkobling for display og strømforsyning
. Fleksibel brug med 4x digital zoom, 900 hovedrotation og autofokus funktion
. Økologisk og økonomisk med reduceret strømforbrug (mindre end 2,5W)
. Eksklusiv Direct USB opkobling til Epson projektorer uden computer (se projektorspecifikationer)
. Yderst bærbar - mindre end 1 kg - og sammenfoldeligt design
. Hurtig set-up med Instant Power On/Off funktioner
. Frys funktion til at tage og optage billeder på computer
. Hul til Kensington lås for sikkerhed
Epson har den største andel i det globale projektormarked siden 2001 og i EMEA området siden 2003.
EMEA betyder Europa, Mellemøsten og Afrika.
Kilde: Futuresource Consulting Limited, www.futuresource-consulting.com


